YogaHOLD
Velkommen til Yoga ved NAYA Himmelbjerget – et sanseligt og nærende frirum, hvor du kan komme som du er og lade din krop og dit sind finde ro. Vi tilbyder guidede yoga-sessioner, som du kan tilmelde dig fra gang til gang – helt uden at binde dig til et længere forløb.
Pris pr. gang: 150 kr. for 75 – 90 minutters undervisning. Efter undervisningen byder vi på en kop te og lette snacks, så du kan lande blidt i din egen rytme.
Alt udstyr er til rådighed – du skal blot møde op i dit yoga-tøj. Vi har alt udstyr til rådighed – du skal blot møde op i dit yoga-tøj. Omklædningsfaciliteter findes på stedet.

Nordic Kundalini
Nordic Kundalini Yoga er en nutidig og sanselig tilgang til den klassiske kundaliniyoga – med fokus på balancen mellem aktivitet og hvile, og støtte fra lyd- og aromaterapi.Vi kombinerer bevægelse, åndedræt, meditation og mantraer i et meditativt flow, der styrker kroppen, beroliger sindet og skaber indre klarhed og kontakt.
Tid: Tirsdage, kl 8:30-10:00
Underviser: Vibe Helene
Kropsterapeutisk Yoga
Kropsterapeutisk yoga er en dybdegående praksis, der guider dig til at finde nærvær og indre ro.
Gennem åndedræt, blide bevægelser og meditation inviteres du til at lytte til de skjulte beskeder fra din krop.
Ved at kombinere traditionelle yogateknikker med kropsterapeutiske principper hjælpes du til at frigive fastlåst energi og følelser samt blive mere opmærksom på din måde at være i livet på.
Tid: Tirsdage, kl 19:00-20:30
Underviser: Pernille Nørgaard Nielsen


Yoga NIDRA
Yoga Nidra er en meditativ yogaform, hvor du bliver guidet gennem blide yin yoga stillinger, der hjælper dig til at berolige nervesystemet og lande i kroppen efter dagen.
Herefter inviteres du ind i en dyb tilstand af afslapning med yoga nidra – en meditativ praksis, hvor sindet er vågent, mens kroppen hviler..
Tid: Ikke fast på programmet pt (se eventet Aftenro)
Underviser: Maiken Eriksen
GRAVID YOGA
Gravidyoga er en blid og nærværende praksis, der støtter dig gennem graviditetens fysiske og følelsesmæssige forandringer.
Vi arbejder med åndedræt, blide bevægelser, afspænding og meditation, som hjælper dig til at finde ro, skabe kontakt til din krop og forberede dig på fødslen.
Gennem gravidyoga får du mulighed for at styrke din krop, berolige dit nervesystem og skabe et trygt rum for dig selv og dit kommende barn.
Tid: Ikke fast på programmet pt (kontakt os for nærmere info)
Underviser: Vibe Helene

Månedstema
Hver måned arbejder vi med et nyt tema. Vi udnytter gentagelsens magi og går i dybden med en specifik kriya. En kriya er et yogasæt sat sammen af specifikke øvelser for at understøtte et tema, specifikke organer eller et chakraområde.
Ved at gentage den samme kriya over fire mødegange vil du mærke en markant større effekt på både krop og sind og også på et mere subtilt sjæleplan arbejder øvelserne og meditationerne dybere over tid.
Alle kan være med. Der tages individuelt højde for niveauer og eventuelle fysiske udfordringer.
Forløbet indeholder
- 6 timers nærværende yogaundervisning i smukke rammer
- Meditation, åndedrætstræning og dyb guidet afspænding
- Blid lydhealing og sanselig aromaterapi
- Økologisk te til alle mødegange
- Inspiration til små selvkærlige praksisser mellem mødegangene
UDTALELSER
Book din Plads
Du finder vores aktuelle yogahold her.
Klik på hvert arrangement for at læse mere eller booke din plads.
Du kan også finde flere yoga-oplevelser under siderne Events eller Dagsretreats.

Vibe Helene
Kurser & Forløb | Yoga | Dagsretreats
Stifter og medejer af NAYA Himmelbjerget. Baggrund: jordemoder, underviser og certificeret yoga-lærer
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Få besked når nye hold starter og emner indenfor mental og fysisk velvære. Det koster ingenting og du kan afmelde dig lige når du vil.