Aftenro
Giv slip på dagens tempo og træd ind i en aften dedikeret til ro, restitution og nærvær. Aftenro er et blidt og nærende aften-event hos NAYA Himmelbjerget, hvor vi skaber de optimale rammer for at berolige nervesystemet og forberede både krop og sind på en dyb og regenererende nattesøvn.
Yoga Nidra, Sauna & Aromaterapi
Vi starter i yogasalen, hvor du guides gennem en rolig yin yoga-session og blide åndedrætsøvelser, der hjælper med at løsne spændinger og skabe ro i nervesystemet. Herefter inviteres du ind i en dyb tilstand af afslapning gennem yoga nidra – en meditativ praksis, hvor sindet er vågent, mens kroppen sover.
Efter yogaen er der tid til en varm kop te samt omklædning, inden vi samles i den hyggelige skovsauna. Her kan du lade varmen og de beroligende dufte fra aromaterapien løsne spændinger og bringe dig i en tilstand af indre ro. Saunaen styrker blodcirkulationen og hjælper kroppen med at slippe dagens stress – et perfekt supplement til at forberede dig på en god nats søvn.
Dette event er for dig, der ønsker: At afstresse kroppen og berolige sindet før sengetid
En sanselig, holistisk oplevelse i rolige og smukke omgivelser
En nærende aften, hvor du vender hjem med ro i hele systemet
PRAKTISK
Varighed: 2,5 time
Pris: 375 kr.
Prisen inkluderer: Guidet yogapraksis, Skovsauna med blid gus og mulighed for koldtvandsdyp, økologisk te samt lette snacks
Undervisere: Maiken Eriksen
Medbring: badetøj, to håndklæder (gerne også en badekåbe), sandaler eller praktiske sko til at gå til saunaen, yogatøj og en drikkedunk. Vi sørger for alt yogaudstyr, så du kan fokusere på at nyde denne selvkærlige stund.
Forløbet indeholder
- 6 timers nærværende yogaundervisning i smukke rammer
- Meditation, åndedrætstræning og dyb guidet afspænding
- Blid lydhealing og sanselig aromaterapi
- Økologisk te til alle mødegange
- Inspiration til små selvkærlige praksisser mellem mødegangene
UDTALELSER
Maiken Eriksen
Kurser & Forløb | Yoga | Dagsretreats
Stifter og medejer af NAYA Himmelbjerget.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Få besked når nye hold starter og emner indenfor mental og fysisk velvære. Det koster ingenting og du kan afmelde dig lige når du vil.
