Fødsels-forberedelse
Bevidst Fødsel er fødselsforberedelse der giver dig de helt konkrete redskaber du har brug for til at kunne arbejde dig aktivt i gennem alle fødslens faser og som giver din partner/fødselshjælper fuldstændig vished for hvordan man bedst støtter, når man står på sidelinien i en fødsel.
Du som fødende træner alle fysiske og mentale redskaber gentagne gange, så de ligger på din rygrad. På den måde kan du være bevidst til stede og opleve den størst mulige følelse af kontrol og smertelindring uanset hvilken type fødsel du får.

Fødselsforberedelse for par
Som partner/fødselshjælper får du helt konkrete og handlingsanvisende redskaber til at mindske ubehaget, smerten og nervøsiteten hos den fødende samt vide præcis hvad du kan gøre for at have et handleaktiv og få den bedst mulige fødselsoplevelse.
Kurset er til jer, der gerne vil samle al undervisning på én koncentreret dag, hvor I samtidig er i smukke rolige rammer med tid til at tune ind på fødslen sammen.
I går begge fra dagen med klarhed og vished for, hvad I hver især skal træne og forberede jer på samtidig med det bedste fundament for et godt samarbejde med hinanden og jordemoderen.
Som aktivt medlem af `danmark´ kan du som gravid få tilskud til kurset i gruppe 1, 2 og 5.
Forløbet indeholder
En hel dags undervisning i naturskønne rammer, hvor I bliver helt konkret klar til at arbejde jer gennem fødslen med en klar rollefordeling.
Lydfiler samt E-bog til den daglige træning efter kurset.
Fri jordemodervejledning hos din underviser efter kursusdagen og helt frem til fødslen pr. mail eller telefon
Fuld vegetarisk og økologisk forplejning på kursusdagen.

DIN UNDERVISER
Underviser på kurset er vores erfarne jordemoder og underviser Vibe Helene.
Hos mig får du specialistviden og solid erfaring når det kommer til formidling og undervisning i fødselsforberedelse og yoga. I over ti år som selvstændig jordemoder har jeg nørdet og forfinet min evne og viden til at forberede dig bedst muligt til fødslen.
Som certificeret instruktør i Smertefri Fødsel Anja Bay metoden har jeg undervist +2000 gravide i de meget effektive fødselsteknikker som bygger på psykoprofylaksen.
I min fødselsforberedelse kombinerer jeg min solide jordemoder og yogaerfaring, så du får helstøbte forløb for både krop og sind.
Jeg har selv født to piger hjemme med teknikkerne som du lærer hos mig. Og så har jeg, som jordemoder på fødegangene, set et utal af gange, hvor stor en positiv forskel det gør at være forberedt på fødslen.
Jeg glædes ved at holde et kærligt, nærværende og inspirerende rum for den store livsovergang det er at blive forældre.
HVAD FÅR I UD AF KURSET?
Teknikker til alle faser af fødslen: Lær effektive vejrtrækningsøvelser, kropsarbejde og stillinger, der hjælper dig igennem veerne med ro og styrke.
Fysisk og mental forberedelse: Opdag, hvordan du kan skabe balance mellem krop og sind, så du møder fødslen med tillid.
Partnerens rolle: Få konkrete redskaber til, hvordan I arbejder sammen som et team, så din partner bliver en aktiv og tryg støtte.
Forbindelse til dit barn: Skab en dybere forbindelse til din graviditet og fødselsprocessen.


OM STEDET
NAYA Himmelbjerget er det perfekte sted til et dagskursus i fødselsforberedelse. Med sin beliggenhed i rolige omgivelser og omgivet af den smukke natur ved Himmelbjerget skaber stedet de bedste rammer for fordybelse, nærvær og muligheden for at tune ind på den kommende fødsel.
Vores lokaler er lyse og smukt indrettet i en lys nordisk stil, der inviterer til ro og fokus. Undervisningen foregår dels i vores te-stue og dels i vores rummelige yoga-sal, hvor der er plads til fysiske øvelser og åndedrætsteknikker. Denne vekselvirkning skaber en varieret og behagelig rytme for dagen.
Undervejs sørger vi for forplejning. Vi serverer blandt andet en lækker, økologisk og vegetarisk frokost, der er tilberedt med omtanke og kærlighed.
Hos NAYA Himmelbjerget får I en dag, hvor både omgivelser, undervisning og forplejning støtter jer i at forberede jer mentalt og fysisk til fødslen.
UDTALELSER
Kommende forløb – Book din Plads
Du finder vores aktuelle hold til fødselsforberedelse her.
Klik på hvert arrangement for at læse mere eller booke din plads.
Ofte stillede spørgsmål
Bevidst Fødsel er konkret fødselsforberedelse der kombinerer det bedste fra psykoprofylaksen med yogaens effektive redskaber til et roligt nervesystem og et bevidst åndedræt.
Du lærer de uundværlige fødselsteknikker til en aktiv og bevidst fødsel: Ro på nervesystemet, Bevidst afspænding, Hvilevejrtrækning, Arbejdsvejrtrækning, Pres og giv plads, Baby og bækkenet, Fødselshjælperen, Hormonforståelse og Mentaltræning
Mellem mødegangene træner du dagligt, ved hjælp af lydfiler, de konkrete teknikker og øvelser, både kropsligt og mentalt, som lagres som en betinget refleks på din rygrad. På den måde bliver redskaberne en integreret del af dig som du kan bruge uden at tænke over det og du kan være nærværende til stede i stedet for at stemple ud i panik.
Du træner helt konkret hvordan du arbejder dig aktivt og bevidst igennem fødslen fra start til slut. Du får den nødvendige viden der klæder dig på til at forstå fødslen, dit handle og råderum i den.
Du bliver klædt på til fødselsarbejdet med helt konkrete fysiske og mentale teknikker der styrker dig i en bevidst og kærlig fødselsoplevelse og en blidere landing i forældreskabet.
Du lærer teknikker der understøtter dig i dit rolige nervesystem, så du oplever mere ro, balance, bevidsthed og nærvær. Alt sammen noget du har gavn af allerede i graviditeten og selvfølgelig undervejs i fødslen. Men også bagefter i tiden som nybagt forældre.
Psykoprofylaksen også kendt som Lamazemetoden har sine rødder i Frankrig og Rusland tilbage i 1940´ erne. Kort fortalt handler det om forberedelse af krop og sind med konkret viden og konkrete redskaber der er indøvet over tid og dermed ligger som en betinget refleks. Derfor er teknikkerne så brugbare når du er i fødsel og uundgåeligt bliver udfordret undervejs. Her trækker du på din muskelhukommelse og din forberedelse og du oplever en stor følelse af kontrol og aktiv deltagelse i fødselsforløbet. Er du ikke forberedt på den intense opgave det er, at føde et barn både kropsligt og mentalt, er der stor sandsynlighed for, at du handler ubevidst, i affekt og bliver overvældet af smertestimulien.
Bevidst Fødsel er for alle gravide.
Forløbet er til jer der gerne vil forberede jer konkret til en fødsel hvor du som fødende oplever høj grad af kontrol både kropsligt og mentalt. En fødsel hvor du er med i arbejdet og ikke stempler ud i panik og ubevidst handling. Hvor du som partner/hjælper er aktivt deltagende i forløbet og præcis ved hvad en fødsel er og hvordan du kan understøtte den og dermed den bedst mulige fødselsoplevelse for jer begge.
I har lyst til at lære hvad I helt konkret skal gøre med både hoved og krop når der er en ve og når der er vepause undervejs i fødslen. I har brug for konkret viden, så I kender fødslens råderum.
I har som par/team lyst til at bevæge jer fra usikkerhed og frygt til ro, tryghed, tillid og glæde. I drømmer om en kærlig og bevidst fødselsoplevelse ligegyldigt hvordan den praktisk ender med at udspille sig.
Undervisningen foregår hos NAYA Himmelbjerget midt i det smukke Søhøjland få hundrede meter fra Himmelbjerget. I kan glæde jer til en dag med tid til at tune ind på partnerskabet i fødslen i fredfyldte og nærende rammer. Der er sørget for al forplejning i løbet af dagen og efter frokosten kan I, hvis vejret tillader det, nyde en lille gåtur i fredsskoven og samle ny energi. Eller sætte jer i vores hyggelige lounge og nyde en kop varm te eller kaffe mens I fordøjer dagens læring.
Vi finder som oftest en god løsning alligevel. Tag altid fat i mig for personlig vejledning.
Du kan som fødende og aktivt medlem af Sygeforsikringen `danmark´ i gruppe 1, 2 og 5 få tilskud til fødselsforberedelse og gravidyoga når du bliver undervist af en jordemoder. Oplys blot om dit medlemskab ved tilmelding, så sørger vi for indberetningen.
Der er max 8 par på kursusdagen, så der er god tid til alle jeres individuelle spørgsmål på dagen. Efterfølgende har I fri jordemodervejledning pr. mail og telefon helt frem til fødslen.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Få besked når nye hold starter og emner indenfor mental og fysisk velvære. Det koster ingenting og du kan afmelde dig lige når du vil.