Udtalelser
Af hjertet tak for de søde og kærlige ord fra nogle af mine mange kursister.
Vibe er en fantastisk, empatisk og nærværende underviser. Jeg oplevede, at hun tog alle vores bekymringer, oplevelser og spørgsmål alvorligt og tog sig god tid til at komme omkring os alle. Derudover var hendes formidling krydret med god humor og det er kærkomment i et kursus, der handler om en livsomvæltende (og for nogle angstprovokerende) begivenhed.
Jeg gik derfra med en god oplevelse og et smil hver gang.
Vivi
Vibe er simpelthen et fantastisk og jordnært menneske og underviser. Hun formår at gøre både viden om fødsel og teknikkerne meget spiselige og tilpasse det til hver enkelt kvinde. Og så er hun utrolig dygtig til at møde os (kursister) i øjenhøjde lige der, hvor vi er mentalt på dagen.
Nanna
Vibe er meget venlig og imødekommende. Hun kunne fra første dag alle vores navne og jeg er sikker på, at alle på holdet følte sig både set, hørt og forstået af hende. Hun er dejlig rolig og super god til at forklare tingene på en let forståelig måde. Så, tak for et virkelig godt forløb, Vibe. Jeg er sikker på, at det kommer til at gøre en verden til forskel for min oplevelse af fødslen – og mon ikke jeg kommer til at sende dig en tanke undervejs 🙂
Lotte
Vibe er en helt fantastisk underviser, som får skabt et rum der er trygt og hvor alle spørgsmål og tanker er velkomne. Hun har en dejlig afslappet måde at formidle på som gør dig tryg ligesom hendes begejstring smitter af på dig. Og så elsker jeg faktisk også at der er plads til grin undervejs, så det hele ikke bliver så alvorligt. Det hjælper mig med at slappe af.
Sara
Vibe er utrolig sød, nærværende og meget anerkendende. Hun har været god til at skabe et trygt rum, hvor man har kunnet snakke om alt ved fødslen. Der har ikke været noget, som har været forkert at spørge om, og hun har altid taget sig tid til spørgsmål.
Hele undervisningssituationen virkede meget naturlig for hende, så det var spændende og meget nemt at følge med.
Simone
Super dygtig, underholdende og rar underviser.
Hun formåede at skabe et enormt behageligt og trygt rum, hvor information, træningsøvelser, spørgsmål mv. faldt meget naturligt og med et godt flow.
Dejligt med personlige fortællinger og erfaringer fra en underviser, samtidig med en stor faglighed og åbenhed.
Tak for det 🙂
Camilla
Vibe er mega sød, passioneret, faglig dygtig og velformuleret. Oprigtig interesseret i hvordan vi havde/har det. Intet spørgsmål var for stort eller småt. Og med en stærk tro på at vi kan- det smitter af. Håber jeg får sådan en jordemor til fødslen, som bare fylder en med power. Og så sørgede hun altid for den bedste chokolade 🙂
Cathrine
Vibe er enormt kompetent og jeg var ikke i tvivl om, at hun er vildt dygtig. Samtidig formåede hun at skabe et trygt forum, hvor man kunne spørge om de spørgsmål man måtte have. Virkelig sød og god underviser!
Line
Vibe er helt fantastisk og kompetent! Hun sørgede for at der fra starten var en god og afslappet stemning, så det blev en aktiv deltagelse med plads til spørgsmål. Det var også rart at hun gik til det med noget humor som også fik nedbrudt nogle grænser ift. at snakke rent ud af posen om hvad der sker i en fødsel.
Sandra
Vibe er et utroligt varmt menneske, som forstår at skabe et trygt og rart sted at være. Med åbenhed, humor og professionel integritet har hun klædt mig på til at gå det største øjeblik i mit liv i møde - fødslen af min datter - med mod, viden og motivation. Jeg vil varmt anbefale alle kommende mødre, at give sig selv den gave, at gå til fødselsforberedelse hos Vibe.
Maja
Som mand til en kommende fødsel var det utrolig fedt at være med på en af sessionerne ved Vibes´ fødselsforberedelse. Pludselig følte jeg mig velforberedt og kunne også se frem til fødslen fordi jeg vidste hvad vi skulle igennem. Jeg fik følelsen af, at jeg også havde en vigtig rolle i forbindelse med fødslen og at jeg kunne støtte min kone under fødslen i stedet for at sidde i et hjørne og bare se på. At være så velforberedt som Vibes kursus gjorde os som par, har gjort at fødslen sidder i hukommelsen som en rigtig god oplevelse og at jeg har en følelse af, at det klarede vi faktisk sammen! Vi fik også stor ros af vores jordemoder for vores samarbejde under fødslen, som vi kun kan takke vores kursus ved Vibe for!
Mads
Et fødselsforberedelses kursus hos Vibe har helt sikkert været alle penge værd, for det har givet mig en dybdegående viden omkring fødslen og fået mig til at se frem til, og glæde mig til fødslen med god ro i maven. Det har fået mig til at se på kvindekroppen med fascination og åbnet op for muligheder i forbindelse med fødslen som jeg slet ikke havde tænkt på selv. Jeg havde fx overhovedet ikke overvejet, at det at tage imod min egen baby var en mulighed.
Vibe er en super dygtig formidler og så har det været super fedt at hun har mange års erfaring som jordemoder på fødegangen og kan svare på så mange spørgsmål. Jeg følte mig meget powerfuld op til og under fødslen.
Som bonus fik jeg et rigtig dejligt forhold til de andre deltagere på holdet som jeg stadig ses med i dag og som har været en ekstra mødregruppe for mig, og vi har nemt ved at snakke om tingene fordi vi har haft samme fundament fra starten af.
Sanne
Super sød, rummelig og empatisk. Rigtig dygtig underviser og formidler som formår at rumme alle og de spørgsmål man nu engang har.
AnneSofie
Vibe er en meget empatisk og nærværende underviser med svar på alt! Hun skaber ro og en positiv stemning.
Anne