Undervisere og Behandlere
Vibe Helene
Kurser & Forløb | Yoga | Dagsretreats
Vibe er uddannet jordemoder og yogalærer og har siden 2013 undervist mere end 2000 gravide i fødselsforberedelse gennem Smertefri Fødsel Anja Bay metoden. Hun kombinerer sin erfaring fra både psykoprofylaksen og yoga i sine unikke fødselsforberedelseskurser, samt i forløb med gravid- og barselsyoga.
Læs mere om Vibe
MAIKEN ERIKSEN
Ayurvedisk konsultation | Kurser & Forløb | Dagsretreats
Maiken har i mange år arbejdet med mennesker og personlig udvikling som leder, konsulent, mentor og underviser. Hendes tilgang er helhedsorienteret med fokus på både fysisk sundhed samt mental og følelsesmæssig balance.
Læs mere om Maiken
Julie Rasmussen
Yin Yoga Instruktør
Julie er uddannet yin yogalærer. Hendes undervisning tager afsæt i traumeinformeret yin yoga, hvor fysiske stræk i bindevævet, intention, bevidst vejrtrækning og nærvær skaber et trygt rum, hvor deltageren kan lande i kroppen uden præstation eller pres.
Læs mere om Julie
Julie har en særlig interesse for kroppens cyklus og nervesystemets rytmer, og hvordan vi med stilhed kan opløse sindstilstande som ellers har blokeret for vores udfoldelse. Hun underviser ud fra et klassisk daoistisk synspunkt og hendes tilgang er sanselig, meditativ og intuitiv –
Så alle uanset erfaring kan deltage på Julies yin hold.
Hendes fundament bygger på en 200-timers Yoga Alliance-certifi ceret kundalini-yogalæreruddannelse. Derudover har hun gennemført en 50-timers YACEP-certifi ceret uddannelse i traumefokuseret yin yoga – en praksis, der har givet hende et solidt fundament i at skabe trygge, regulerende rum for sine deltagere. Samtidig har hun certificeret sig i traumeinformeret coaching fra The Centre for Healing, hvor hun har fået en dybere forståelse for, hvordan uforløste erfaringer og nervesystemets mønstre kan integreres gennem krop og bevidsthed.
Maja Krog
Yoga | Saunagus
Maja er uddannet yogalærer, meditationslærer, kaospilot og coach. Hun har arbejdet som leder i det private erhvervsliv igennem flere år og har været selvstændig i over et årti. Hun har stor erfaring med at holde rum for grupper og individer og hun har hjulpet utallige virksomheder og mennesker med at finde det rigtige næste skridt på livets vej.
Læs mere om Maja
Den positive og kreative måde Maja håndtere livets modgang på, giver hende en naturlig lethed i hendes måde at lære fra sig, hvor humor og smil er en del af pakken. Hendes erfaring som yoga- og meditationslærer giver hende en grounding og en sans for kropsliggørelse, som hun fletter naturligt ind i alle hendes forløb og events.
Maja underviser på vores Yoga & Sauna Event samt faciliterer gus-sessioner.
Michelle
Autoriseret psykolog og Naturterapeut
Michelle tilbyder individuelle samtaler med et helhedsorienteret blik på det mentale, emotionelle og fysiske helbred. Hun forener compassionfokuseret terapi med naturens beroligende og helende kraft og skaber et trygt rum, hvor mennesker kan finde ro, styrke og retning.
Læs mere om Michelle
Hun arbejder ud fra en forståelse af, at livet ikke skal fikses – men mærkes og mødes. Det handler ikke om at få svære følelser og erfaringer til at forsvinde, men om at møde dem med egenomsorg, medfølelse og nye handlemuligheder.
Du møder en varm, lyttende og respektfuld psykolog med solid erfaring inden for bl.a. angst, stress, depression, ADHD/ADD, lavt selvværd, sorg, livskriser og overbelastning. Samtalerne foregår enten i naturen eller i hendes rolige og indbydende terapirum hos NAYA Himmelbjerget.
Therese Pape
Yoga | Forløb | Dagsretreats
Therese Pape er fysioterapeut og yogalærer med en særlig passion for at skabe ro og balance i nervesystemet gennem sansebaseret arbejde og yoga. Med en baggrund inden for både fysioterapi, yinyoga og mediyoga kombinerer hun sin faglige viden med en dyb forståelse af, hvordan kroppen reagerer på sanseindtryk og kan finde støtte i blide, nærværende bevægelser.
Læs mere om Therese
Pernille Nørgaard Nielsen
Yoga | Dagsretreats
Pernille er stifter af Balance for livet, der har til formål at vise kvinder vejen til balance gennem bevidsthed, viden og håndgribelige redskaber. Hun har en dyb passion for at dele sin viden, erfaringer og teknikker inden for Ayurveda, kropsterapeutisk yoga samt kognitiv psykologi.
Læs mere om Pernille
Pernille er særligt optaget af menneskets potentiale til at heale sig selv med dets iboende ressourcer samt anvendelse af naturens harmoni, kraft og intelligens. Hun underviser bl.a. i kropsterapeutisk yoga, der handler om at mærke hvad du har brug for frem for at præstere. Som underviser formidler hun klart og præcist og skaber et trygt rum, hvor du kan være dig, som du er. Til daglig arbejder hun med undervisning, trivsel og voksenlæring i en større international virksomhed. Derudover er hun medstifter af Tankespor, der tilbyder terapi, formidling og psykologisk rådgivning.
Janni Daugaard
Yoga | Fordybelse | Dagsretreats
Janni Daugaard er yogalærer og ayurvedisk livsstilscoach. Hun har stor undervisningserfaring fra yogaklasser, workshops, kurser og gruppeforløb. Derudover har hun været gæstelærer og censor på flere yogauddannelser. Hendes primære fokus som underviser og formidler er at gøre de gamle østlige visdomme relevante og håndgribelige for moderne vestlige mennesker – på yogamåtten såvel som i livet.
Læs mere om Janni
Janni formidler med afsæt i et positivt mindset, hvor du bliver inviteret til at møde dig selv med omsorg og slippe ideen om ‘skulle, burde, kunne’. Hun har selv praktiseret yoga siden 1997 og har undervist siden 2008. Hun har uddannelser og kurser i hatha yoga, vinyasa yoga, restorativ yoga, yin yoga, meditation, pranayama, yogafilosofi, ayurveda og women’s self-care. Derudover er hun certificeret livsstilscoach og har en bachelor i religionsvidenskab. I sensommeren 2025 udkommer hendes første bog om egenomsorg. Janni underviser på vores Dagsretreats ‘Årstids Retreat’
Instagram: https://www.instagram.com/janni.daugaard/
patreon: https://www.patreon.com/hverdagsbalance
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Få besked når nye hold starter og emner indenfor mental og fysisk velvære. Det koster ingenting og du kan afmelde dig lige når du vil.
